Kronen & ruten
Ungarns Hellige Krone & hvad turen viser
To kroner smeltet sammen til én, et kors slået permanent skævt, en stor del af Den Kolde Krig i Fort Knox — og den sekstenkantede sal, den har haft siden 1. januar 2000.
Check dates and availability ↗En krone lavet af to kroner
Objektet i centrum for enhver parlamentsrundvisning er mærkeligere, end et hurtigt blik antyder: Den hellige krone i Ungarn er ikke én krone, men to, der er føjet sammen. Det nederste bånd, corona graeca, er byzantinsk arbejde — emaljer fremstillet i Konstantinopel omkring 1070'erne, sendt af kejser Mikael VII Doukas til kong Géza I, med græske inskriptioner, der stadig er læsbare på plaketterne. Over og på tværs af det sidder corona latina, latinske korsbånd med emaljerede plader af apostlene, der stammer fra midten af det ellevte århundrede og sandsynligvis er fremstillet i et romansk værksted i Rom. De to blev kombineret til den enkelte krone, vi kender i dag, i slutningen af det tolvte århundrede. Set på tæt hold er sømmene i dette ægteskab synlige, og når man ved, hvad man skal kigge efter, forvandles montren.
The crooked cross
Den detalje, besøgende først lægger mærke til, er korset på toppen, som hælder tydeligt til den ene side. Det er ikke en stilistisk finurlighed og ikke et trick fra belysningen: korset blev slået skævt i det syttende århundrede, da kronen blev beskadiget, muligvis fordi låget på den jernkiste, der rummede regalierne, blev smækket i i hast. Det bemærkelsesværdige er, hvad der skete derefter — ingenting. Efterfølgende vogtere nægtede at rette det op, og hældningen blev en del af kronens identitet, gengivet trofast i det ungarske våbenskjold og på officielle emblemmer den dag i dag. Et nationalt symbol, der bærer sin egen ulykke permanent, er en sjælden ting, og det fortæller en hel del om, hvordan Ungarn betragter dette objekt.
Halvtreds monarker og den sidste kroning
Dette er ikke en museumsreplik af en ceremoniel idé; det er en fungerende krone tilhørende et kongerige. Mere end halvtreds ungarske monarker blev kronet med den gennem omkring otte århundreder, og ungarsk forfatningstænkning gik videre end de fleste og udviklede en doktrin, hvor selve kronen — snarere end personen, der bar den — var kilden til suveræn myndighed. Den sidste kroning fandt sted i 1916, da Karl IV blev kronet i afslutningen af Østrig-Ungarns og selve monarkiets år. Når du står foran den, ser du på det objekt, der legitimerede herskere fra Árpád-dynastiet til habsburgerne, hvilket er en længere uafbrudt relevansperiode, end næsten nogen sammenlignelig regalie i Europa kan prale af.
Fort Knox og tilbageleveringen i 1978
Kronens tyvende århundrede læses som en thriller. Da Anden Verdenskrig sluttede, blev regalierne fjernet fra Ungarn og endte til sidst i amerikanske hænder, og i årtier blev Den hellige krone opbevaret i USA — i meget af den tid på Fort Knox, gulddepotet i Kentucky, holdt uden for rækkevidde af kommunistregeringen i Budapest. Dens tilbagevenden blev et reelt spørgsmål om koldkrigsdiplomati, løst da præsident Jimmy Carter beordrede kronen udleveret; den blev returneret til Ungarn den 6. januar 1978. For ungarere er hjemkomsten et levende minde snarere end en historisk fodnote, og det forklarer noget af den ærbødighed, udstillingen tiltrækker fra lokale såvel som udenlandske besøgende.
Ind i parlamentet, 1. januar 2000
Kronen har kun været i parlamentsbygningen i et kvart århundrede. Efter sin tilbagevenden blev den udstillet på det ungarske nationalmuseum, og den blev flyttet til parlamentet den 1. januar 2000 ved årtusindskiftet for den ungarske stat — et bevidst symbolsk træk, der placerer den tusindårige krone i det moderne republiks forfatningsmæssige hjerte. Den sidder nu i den sekstenkantede kuppelsal direkte under den 96 meter høje kuppel, sammen med scepteret, rigsæblet og kroningssværdet, bevogtet af ceremonielle garder i gallauniform. Garderne er en del af skuespillet: deres tilstedeværelse og den stilhed, rummet påtvinger, gør dette til de mest stemningsfulde to minutter af hele rundvisningen.
Hvad den guidede rute faktisk viser
Det hjælper at vide, at en parlamentsrundvisning er en kurateret sekvens gennem en håndfuld af bygningens prægtigste rum, ikke en vandring gennem en bygning med 691 rum, 10 gårdhaver og snesevis af trapper. Ruten omfatter Den Store Trappe, en overvældende opstigning af rødt tæppe, forgyldte hvælvinger, marmorsøjler og loftsfresker, der er blandt de mest fotograferede interiører i Europa. Den fører til Kuppelsalen og Den hellige krone i bygningens centrum, omkranset af statuer af ungarske herskere. Derfra vises man normalt en af de store forsamlingssale — typisk den tidligere overhusssal med dens læderbænke, forgyldning og farvet glas, som ikke længere mødes og derfor kan åbnes for besøgende.
Hvorfor den aktive sal ikke er på ruten
Guider får konstant stillet ét spørgsmål: hvorfor ser man den gamle overhusssal frem for det rum, hvor lovene faktisk vedtages? Fordi nationalforsamlingen stadig mødes i den modsatte fløj, og en siddende lovgiver kan ikke huse turistgrupper. Bygningen blev designet til et tokammersystem, og Ungarn har været etkammersystem siden midten af det tyvende århundrede — hvilket efterlod én storslået debatsal reelt uden brug og tilgængelig for besøgende. Denne ordning er grunden til, at rundvisninger overhovedet kan afholdes på de fleste dage, og også grunden til, at de kan suspenderes med kort varsel: når huset mødes i plenarforsamling, eller en statslig begivenhed overtager bygningen, kan rundvisninger blive forkortet, omlagt eller helt aflyst.
Fotografering – og det ene rum, hvor den stopper
Du kan fotografere det meste af det, du ser, og det gør folk også – Den Store Trappeskakt er det billede, alle tager med hjem. Undtagelsen er Kuppelsalen: Fotografering er ikke tilladt omkring Den Hellige Krone, og reglen håndhæves af vagterne snarere end venligt foreslået. Blitz og stativer kan også være begrænset andre steder på ruten. Det praktiske resultat er værd at tage til sig, inden du går ind, for fristelsen er virkelig, og at blive irettesat foran kroningsregalierne er ikke nogens yndlingsferieminde. Tag trappebillederne, og læg så telefonen væk i Kuppelsalen og se blot på sagen – det er efter tusind år den mest givende mulighed alligevel.